Tiltrædelse: 1. april 2025
Har du lyst til at gøre en forskel for børn, medarbejdere og forældre i en organisation, der vægter trivsel og udvikling højt?
Vi søger en engageret pædagogisk leder, som brænder for at skabe trygge og inkluderende fællesskaber samt bidrager til den fortsatte pædagogiske udvikling i Børnehuset Kernen.
Hvem er du?
Du er en leder, der:
- har lyst til at lede med en synlig, delegerende og anerkendende tilgang
- brænder for både personale- og pædagogisk ledelse
- har stærke kommunikative evner og er god til at lytte
- kan stå i spidsen for implementering af pædagogiske processer og gå foran, bagved og ved siden af medarbejdere
- har erfaring med, eller mod på, ledelse og er åben for at tage en lederuddannelse
- arbejder databaseret for at sikre målrettede og effektive pædagogiske indsatser
- trives i en dynamisk hverdag og kan samarbejde med både forældre, kolleger og eksterne aktører som PPR, skoler og sundhedsplejen
- er handlekraftig og i stand til at skabe følgeskab gennem stærke relationelle kompetencer.
Vi søger en leder, der kan:
- videreføre og styrke vores arbejde med læringsmiljøer af høj kvalitet
- lede og udvikle fokusområder som deltagelsesmuligheder, neuroaffektiv udvikling, udedagtilbud, arbejdet med de styrkede pædagogiske læreplaner og evaluering
- sikre trivsel og udvikling i huset for både børn og medarbejdere.
Vi tilbyder:
- et trygt og tæt ledelsesfællesskab i distriktet
- et onboardingprogram for nye ledere
- kollegial sparring og refleksion i ledelsesgrupper på tværs af distrikter og kommunen
- en arbejdsplads med fokus på psykologisk tryghed
- en engageret personalegruppe med høj faglighed.
Om Børnehuset Kernen:
Børnehuset Kernen er beliggende i Morud og rummer 26 vuggestuebørn og 63 børnehavebørn, fordelt på to vuggestuegrupper, to børnehavegrupper og en gruppe for kommende skolebørn.
Vi er en del af distrikt Havrehed, der også inkluderer Børnehuset Adamsminde, Børnehuset Veflinge, Børnehusene i Hårslev og de lokale dagplejere. Vi samarbejder tæt med den lokale skole og arbejder ud fra et 0-16-års perspektiv.
Vi vægter inkluderende fællesskaber, anerkendende relationer og et tæt forældresamarbejde, der sikrer barnets trivsel og udvikling.
Vores dagligdag er præget af planlagte pædagogiske aktiviteter, leg og samspil i mindre og aldersopdelte grupper.
Nordfyns Kommunes børnesyn:
"Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke og lysten til at kommunikere med og forstå sin omverden. Barnet er en selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig selv i fællesskab og med andre."
Vil du vide mere?
Kontakt os gerne for yderligere oplysninger om stillingen.
Henvendelse til:
Dagtilbudsleder Gitte Kristensen på tlf.: 22 93 81 41. Hvis jeg ikke svarer, er du velkommen til at sende en SMS og du vil blive kontaktet.
Ansøgningsfrist:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedhæftet CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter senest søndag den 9. februar 2025.
Samtaler afholdes i uge 9, 2025.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d12603e4)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Svendborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Nordfyns Kommune, Børnehuset Kernen, Frugthaven, 5462 Morud
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/af833f4e-eb78-4d2b-8ecf-82665330de4b