Relationel stærk lærer med fokus på fællesskabets trivsel - fast ansættelse fra 1. januar 2024 på Havrehedskolen i Morud

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Havrehedskolen søger en relationel stærk lærer med fokus på fællesskabets trivsel. Hvis du også kan undervise i dansk, billedkunst og idræt i overbygningen, så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en uddannet lærer, som kan folkeskolens formålsparagraf, som tilbyder eleverne variation i undervisningen, som er relationelt stærk og har et kontinuerligt fokus på fællesskabets trivsel. Vores nye lærer har et ressourcefokuseret børnesyn. Stillingen indeholder dansk og delt klasselærerfunktion i en 7. klasse og dertil idræt og billedkunst i flere af vores overbygningsklasser. Du har sikkert flere kompetencer med dig, og dem glæder vi os til at høre om og bringe i spil i vores fællesskaber på Havrehedskolen.

Skoledistrikt Havrehed består af en stor skoleafdeling i Morud og en mindre skoleafdeling i Veflinge. Distriktet ligger i udkanten af Odense i et meget naturskønt område fra Langesøskoven og Morud til Veflinge og Hårslev. Vi er én af Nordfyns Kommunes fire distriktsskoler. Vi har ca. 640 skoleelever fordelt på 0. – 9. klasse samt 70 engagerede og dygtige medarbejdere, der hver dag bidrager til vores kerneopgave – elevernes faglige, sociale og personlige trivsel. I skoledistrikt Havrehed har vi høje fælles standarder, og vi er stolte af at levere et fantastisk skoletilbud til vores elever og forældre.
Både i Morud og Veflinge fremstår vores lokaler såvel som udeområder nyrenoverede og indbydende, ligesom vores IT i alle klasser er af nyeste slags.

Vores nye kollega får hos os mulighed for at præge sin egen stilling.

Om stillingen:

  • Fast stilling, fuld tid pr. 1. jan. 2024
  • Dansk og delt klasselærerfunktion på 7. årgang
  • Idræt på flere årgange i overbygningen
  • Billedkunst i flere klasser i overbygningen herunder valgfag
  • Mødetider med mulighed for fleksibilitet
  • Stillingen er primært på afd. Morud.

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at

  • du er uddannet lærer med linjefag eller tilsvarende kompetence i dansk. Dertil kommer du med et stort fokus på fællesskabets trivsel og på at skabe meningsfulde deltagelsesmuligheder for alle vores elever
  • du kan skabe læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i fællesskabet, og at du har kendskab til low arousal og konfliktnedtrapning samt kan anvende det i praksis
  • brænder for lærerfaget og arbejdet med alle børn i folkeskolens mangfoldige fællesskaber
  • du har høj faglighed i dine faglige fag såvel som i didaktikken
  • du kan bidrage med godt humør til vores i forvejen skønne arbejdsfællesskab.

For at lykkes med folkeskolens opgave ved du, at samarbejdet i det professionelle læringsfællesskab er essentielt. Alle elevernes trivsel og læring er for os skolens kerneopgaver. Denne skal foregå i tæt samarbejde med kollegaer, elever, forældre og ledelse – alt sammen i en inkluderende ramme, der handler om barnets oplevelse af at være en aktiv deltager i både det sociale og faglige fællesskab.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde et fantastisk arbejdsfællesskab i fantastiske omgivelser. I skoledistrikt Havrehed har vi en meget lav personaleudskiftning. Vores medarbejdere bliver hos os i mange år og vores arbejdsfællesskab emmer af trivsel, humor, engagement og en professionel tilgang. Både i 2015 og 2019 modtog skoledistrikt Havrehed Nordfyns Kommunes arbejdspladspris i kategorien: "Trivsel".

Vi forventer, at du er i forbindelse med en evt. ansøgning besøger os. Du kan aftale besøg eller kontakte os med spørgsmål:

  • Skoleleder Louise Hjortebjerg Theil, tlf. nr. 61 55 33 42
  • Afdelingsleder for Overbygningen, Rasmus Ørnberg, tlf. nr. 21 34 93 97

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Du kan finde mere information om Havrehedskolen på vores hjemmeside:
https://skoledistrikt-havrehed.aula.dk/

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest onsdag den 15. november 2023.
Samtaler forventes at finde sted tirsdag den 21. november 2023 fra kl. 14.00.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a7970a8b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Skoledistrikt Havrehedskolen, Rugårdsvej, 5462 Morud

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929812

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet