Socialrådgiver til barselsvikariat som myndighedssagsbehandler

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en socialrådgiver til barselsvikariat som myndighedssagsbehandler i dynamisk ungeteam i Nordfyns Kommunes Kommunale Ungeindsats.

I Nordfyns Kommunale Ungeindsats søger vi en kollega, der ligesom os, brænder for at arbejde med socialt udsatte unge og deres familier. Målgruppen er unge i aldersgruppen 15-18 år samt unge, der er bevilliget efterværn fra alderen 18 til 23 år.

Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer pr. uge med ansættelsesstart den 1. oktober 2023.

Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvor vi tror på, at alle unge har styrker, som vi gerne vil identificere og sætte i spil. Er du en energisk holdspiller, som formår at arbejde selvstændigt og har lyst til at være en del af en ambitiøs organisation baseret på lærende og udviklende principper, så er det måske dig vi søger.

Det bliver din opgave:
Vi arbejder ud fra Servicelovens kapitel 11. Du skal i sagsbehandlingen afklare den unges og familiens ressourcer og udfordringer, samt vurdere om den unge er i målgruppen for støtte.

Formålet med støtten er at styrke den unges egne muligheder for at udvikle sig og udnytte egne potentialer. Indsatserne skal understøtte den unges muligheder for at fastholde og udvikle egne ressourcer og opnå en uddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet.

Du skal være med til at sikre, at de rette indsatser iværksættes og følge tæt op på indsatserne og sørge for, at der skabes progression i forløbet. Herudover sørge for at inkludere alternative muligheder inden for Ungeteamets rammer, gennem andre samarbejdspartnere eller frivillige tilbud.

Vi arbejder ud fra den socialfaglige metode ICS til afdækning af børn og unges vanskeligheder, herunder systematik i sagsbehandlingen, samt Fælles Sprog.
Vi er optaget af inddragelse og dermed også inddragende metoder.
Vi er bevidste om vigtigheden af, at der sker en systematisk inddragelse gennem hele sagsbehandlingen, der vil bidrage til at nuancere beslutningsgrundlaget og medvirke til en god dialog og et konstruktivt samarbejde mellem familierne og myndighed.

Hvad forventer vi af dig
Du skal afholde samtaler, netværksmøder og være tovholder mellem mange forskellige aktører såsom psykiatrien, beskæftigelsesindsatsen, skoletilbud og uddannelsesvejledning.
Du skal derfor kunne skabe overblik sammen med borgeren og fastholde den unge i de fastsatte mål og delmål, som de er inddraget i og kan relatere til. Du skal kunne motivere den unge til at tage imod den rette form for støtte. Herunder skift af tilbud, hvis det vurderes, at der ikke skabes progression i det nuværende tilbud. Du skal derfor være skarp i forhold til, hvornår og hvordan den unge kan udfordres så formålet med støtten opnås.

Vi søger en kollega som:

  • har socialrådgiveruddannelse og gerne erfaring indenfor børn og ungeområdet
  • har lysten og evnen til samarbejde med og inddrage børn, unge, familier og samarbejdspartnere
  • gerne har erfaring med kurset "systematik i sagsbehandlingen", brugen af ICS i sagsbehandlingen og fagsystemet DUBU
  • har gode skriftlige og kommunikative kompetencer og gerne erfaring med, at afholde møder
  • er opfindsom og tør være i udviklende processer sammen med andre, samtidig med at du trives med at arbejde struktureret og systematisk
  • skal være villig til at modtage guidning og sparring, have lyst til at være i en bidragende kultur der fokuserer på vidensdeling og udvikling
  • har godt humør og vil bidrag til, at skabe en positiv samarbejdskultur i og udenfor afdelingen
  • har kørekort til almindelig bil.

Vi tilbyder:
Vi er en afdeling, der lægger stor vægt på udviklende processer, både hvad angår det faglige arbejde og med arbejdet i at have et godt arbejdsmiljø. Vi vægter faglige sparringer, anerkendelse og respekt for hinandens forskelligheder.
Vi tilbyder dig et arbejdsfællesskab, hvor vi arbejder systematisk og tværfagligt, med stor fokus på metodeudvikling og fælles energi for at opnå gode resultater.

Hvem er vi:
Den Kommunale Ungeindsats er en del af Familieafdelingen og hører organisatorisk til under direktørområdet Børn og Unge. Den Kommunale Ungeindsats er fysisk placeret på Ungeposten i Søndersø.

Du vil blive en del af Ungeindsatsen, hvor vi er 24 medarbejdere. Vi arbejder udelukkende med unge og alle med et fælles mål – at få unge i uddannelse/arbejde samt at de kan blive i stand til at leve en selvstændig tilværelse.
Som ansat i Ungeenheden, får du fagligt udfordrende og afvekslende opgaver. Vi har høje forventninger til dig og hinanden og der er højt til loftet og let til grin. Du bliver en del af en arbejdsplads med stort fokus på udvikling af det gode arbejdsmiljø. 

Ansøgning:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest torsdag den 24. august 2023.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 30. august 2023 på Ungeposten, Vesterled 7 i Søndersø.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
Børn og Familieafdelingen indhenter straffe- og børneattest før ansættelse kan finde sted.

Oplysninger om stillingen kan fås hos socialrådgiver, Pia Werner Andersen på tlf. 51 41 39 11 eller leder, Mads Korsgaard på tlf. 41 41 95 99.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5b5aa467)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Svendborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Den Kommunale Ungeindsats, Vesterled, 5471 Søndersø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=5b5aa467&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883606

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet